Trinava og Skadeservice Danmark fusionerer

Trinava og Skadeservice Danmark fusionerer
18
jun

To af skadeservicebranchens respekterede og førende virksomheder indenfor landsdækkende skadeservice og industriservice fusionerer pr. 18. juni 2019.

Trinava og Skadeservice Danmark tager med denne fusion et bevidst og strategisk skridt i retning mod at blive branchens førende og foretrukne leverandør indenfor alle former for skadeservice og industriservice, med fokus på fugtteknik, rådgivning og indeklima.

Begge parter har gennem længere tid søgt efter en kompetent og professionel partner inden for disse serviceområder, og dette er nu lykkedes.

”Med samarbejdet og optimering af synergier mellem Trinava og Skadeservice Danmark, bliver begge virksomheder med denne fusion nu yderligere rustet til at levere professionelle specialydelser og rådgivning af højeste kvalitet, og det vil samtidigt styrke vores samlede markedsposition”, siger Søren Holbøll, der ligeledes glæder sig til samarbejdet med nye kunder og dygtige medarbejdere.

Den samlede virksomhed vil fremover omhandle et landsdækkende skadeservice- og industriservice-setup med 10 afdelinger i Danmark og ca. 125 kompetente medarbejdere og vil fremover etablere sig under navnet: Trinava Skadeservice Danmark A/S.

Ejerskabet i den nye virksomhed vil fortsætte uændret med de hidtidige ejere af de to fusionerede virksomheder, og den hidtidige direktør i Trinava, Søren Holbøll vil fortsætte som Driftsdirektør og få det overordnede driftsansvar for virksomheden Trinava Skadeservice Danmark A/S.

Den nuværende direktør for Skadeservice Danmark, Birger Kuntkes, vil ligeledes fortsætte som Salgs- & Marketingdirektør i virksomheden, med ansvar for salg og marketing samt strategisk udvikling.Begge vil ligesom de øvrige ejere indgå i den samlede ledelse i koncernen.

Virksomheden vil hurtigst belejligt ændre hovedkontoradresse til:
Produktionsvej 8-10, 2600 Glostrup.

”Da muligheden for at etablere Trinava Skadeservice Danmark,  gennem en fusion af virksomhederne opstod, konstaterede vi hurtigt, at vi ville være et rigtig godt match”, siger Birger Kuntkes.

”Jeg ser det som en spændende rejse for os alle, i henholdsvis Trinava og Skadeservice Danmark – og derfor slog vi også til, da muligheden opstod. Vi glæder os meget til at arbejde videre på et endnu stærkere fundament, således at vi fremadrettet kan skabe endnu bedre resultater til glæde og gavn for vores kunder og medarbejdere”, konstaterer Birger Kuntkes.

For yderligere kommentarer kontakt:
Direktør Søren Holbøll: +45 21 25 41 71
Direktør Birger Kuntkes: +45 25 50 90 00